Væk fra Spiseforstyrrelse og depression, henimod et sunder og bedre liv.
Mit forløb hos Savannah Rueløkke – en kamp mod depression og usunde vaner
Jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig ville have været hvor jeg er i dag uden Savannah’s hjælp!! Ikke bare fysisk men også mentalt.
I to år har jeg kæmpet med depression og angst. Derudover har jeg i knap fjorten år været selvskadende, og det blev desværre kun værre under min depression.De tre billeder er taget fra en periode på ca 8 måneder. Jeg har i mange år haft en stabil vægt, men under min depression havde jeg svært ved at kontrollere den. Jeg tabte mig 8 kg og tog hurtigt 14 kg på igen. (billedet til venstre og i midten) Jeg havde ingen kontrol over mig selv eller min vægt, og havde tendens til at overspise og derefter kaste maden op igen. Det var en ond cirkel, som jeg ikke kunne se nogen vej ud af. Jeg havde brug for et skub i den rigtige retning, og derfor kontaktede jeg Savannah.
Jeg startede mit forløb hos Savannah i 2019, og har været hos hende i to måneder. Aldrig har jeg på så kort tid lært så meget om både træning, kost og ikke mindst at være god ved mig selv. Savannah er en fantastisk træner, som virkelig brænder for at kunne hjælpe andre. Hun har aldrig tvivlet på mig, og har været god til at støtte mig både til træning men også online. Hun har presset mig igennem flere forskellige træningsprogrammer og løberuter, så det har aldrig været kedeligt.
Dette har ikke bare været et forløb som har handlet om, at jeg skulle tabe de kilo jeg havde taget på. Det har derimod været et forløb hvor jeg har udviklet mig på et personligt plan. Jeg er blevet meget bedre til at tænke positivt, lytte til min krop og at tro på mig selv. Jeg er ikke ude af min depression og jeg har stadig et usundt forhold til mad. Men jeg er et skridt tættere på hvor jeg gerne vil være. Billedet til højre viser hvor jeg er i dag. Jeg har tabt mig, er gået ned i fedtprocent og har det generelt meget bedre med mig selv og min krop end tidligere.
Dette er kun starten på en livsstilsændring som allerede har givet mig så meget med i bagagen.Jeg kan kun sige tusind tusind tak for hjælpen Savannah!!