Brownie, lavet på bønner.
8 Personer/stykker.
Ingredienser:
- 180 g bønner, sorte tørrede,
- 40 g boghvedegryn
- 1 spsk kakaopulver
- 2 tsk vaniljepulver, øko, Urtekram
- 1,5 g salt
- 80 g mørk Chokolade 80%
- 10-20 g sukrin gold eller kokospalmesukker
- 30 g mandel
- 5 g kokosfedt
Fremgangsmåde: Obs!!! Bønnerne skal stå i blød dagen før og stå natten over. Koges derefter i 30 min. Sæt ovnen på 175 grader. Rist mandlerne på en middelvarm pande, i et par minutter. Hak mandlerne og chokoladen groft. Blend alle ingredienserne ( Undtagen chokolade, mandler og kokosfedt ), i en foodprocessor, så det bliver til en tyk masse. Smør et fad ( ca.18×20 ) med kokosfedtet, og læg mandlerne i bunden. Spred brownie massen ud i fadet, med en dejskraber, fordel chokoladen ud over og giv den et let tryk ned i dejen. Bag brownien i 15-18 minutter, på midterste rille. Lad brownien stå og køle af i mindst 30 min. inden servering. Den bliver mere saftig, hvis den står dækket til natten over, på køl. Når kagen er kølet af deles den i 8 stykker.
Brownien kan spises med Isis vanilje is til, eller med en glasur, lavet af neutral light ost, sukrinmelis og evt. ren kakao men kan sagtens undlades. Eller en smule fromage frais, blended med jordbær og sødet med sukrin eller sukrin melis. Men husk spiser du ekstra tilbehør/glasur til kagen, giver det også ekstra kalorier:-) Bon appetit! Den er mega lækker.
Håber den smager 🙂 M.V.H Savannah Rueløkke